Slagelse: En knivbevæbnet mand røvede onsdag aften Aldi-forretningen på Ndr. Ringgade i Slagelse.
Manden kom omkring kl. 18.45 ind i butikken, hvor han med en køkkenkniv truede personalet til at udlevere kassebeholdningen. Røveren lagde pengene i en gul platikpose, hvorefter han forsvandt i retning mod Kierulffsvej.
Røveren beskrives som dansktalende, ca. 18-22 år, omkring 185 cm høj, somalisk af udseende. Han havde en sort hættetrøje og sorte bukser på og havde et hvidt tørklæde for ansigtet.