Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har i dag født en velskabt pige på Rigshospitalet i København.
Den lille nye prinsesse vejer 2930 gram og er 49 cm lang.
Kammerherre, oberst Kurt Bache oplyser, at mor og barn har det godt og at Prins Joachim var til stede under hele forløbet på Rigshospitalet.
I forvejen har Prins Joachim og Prinsesse Marie sønnen H.H. Prins Henrik.
Den lille nye kongelige har også to halvsøskende, nemlig Prins Nikolai og Prins Felix, som Prins Joachim fik sammen med Grevinde Alexandra.