Holte: Lørdag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at tre mænd var igang med at læsse aflåste cykler ind i en varebil på Rønnebærvej i Holte.
En politipatrulje blev sendt til stedet, men da var varebilen forsvundet.
Men da endnu et vidne henvendte sig til politiet lidt senere, lykkedes det politiet at finde frem til bilen i Rude Skov. Her blev der også fundet nogle cykler.
Tre polske mænd i på hhv. 23, 32 og 54 blev truffet på stedet og alle tre blev anholdt og taget med til politistationen. Deres bil og cyklerne blev også taget med.