23. november 2024

En 52-årig mand fra Polen er blevet idømt fængsel og udvisning efter tyveri i Kvickly i Holbæk.Det skriver netavisen Holbaekonline.dk.

Den 52-årige blev torsdag tilbageholdt af en butikskontrollant i Kvickly i Holbæk. Han var i besiddelse af en såkaldt ‘russerpose’ med varer for ca. 9000 kr.

Politiet blev tilkaldt og den polske mand blev anholdt og sigtet for tyveriet.

Han blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk og idømt 30 dages fængsel. Når han er færdig med at afsone sin dom, bliver han udvist af Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.