Politiskud dræbte bilist

Kalundborg: Det var politiets skud, der dræbte en 36-årig mand natten til mandag.

Politiet fik mandag aften kort før midnat en anmeldelse om, at en person gik og lyste ind i biler med en lommelygte på Frederik Andersensvej i Kalundborg.

Da politiet kom frem til stedet kørte den 36-årige mod de to politifolk i en bil, da de ville standse ham. En af betjentene affyrede sin tjenestepistol mod bilen, som fortsatte væk fra stedet.

De tre skud gik ind gennem forruden.

Kort efter fik politiet en anmeldelse om, at bilen var kørt ind i en mur på Møllestræde. Den 36-årige blev kørt til sygehuset, hvor han blev erklæret død.

En obduktion af den dræbte viste, at det var politiets skud der dræbte manden.

Statsadvokaten efterforsker nu sagen og tager senere stilling til, om der skal rejses en sag mod betjenten.

Læs også: Politifolk skød bilist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.