Da politiet efterfølgende ransagede en af de anholdtes hjem, snusede en af politiets narkohunde sig frem til et gemmested, hvor politiet gjorde et større fund. I alt var der gemt knap én million kroner, som skønnedes at stamme fra hashhandel. Grunden til at det netop var en narkohund der opsnusede gemmestedet var, at pengene lugtede kraftigt af hash.
De fire anholdte bliver i dag fremstillet i lukket grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsel.
– Det gamle latinske ordsprog om, at penge ikke lugter – og at uanset hvordan de er tilvejebragt gør dem lugtfri, holdt ikke helt stik i denne situation. Pengene lugtede faktisk så kraftigt af hash, at det lykkedes vores narkohund at finde gemmestedet. Og når vi finder kontantbeløb i denne størrelsesorden, er det trods alt noget, der gør rigtigt ondt på de kriminelle, siger leder af Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Dannie Rise.