25. november 2024

Slagelse: En betjent, der havde fri, opdagede i nat kort efter midnat, at en kvinde og to mænd forsøgte at bryde en bil op, der stod parkeret på Ndr. Stationsvej i Slagelse.

Da de så ham, stak de imidlertid af, og den civile betjent tabte dem af syne.

Kort efter ankom en hundepatrulje, og politihunden Matti fik straks færten af de tre gerningsmænd. Sporet førte forbi Hellig Anders Vej, videre ad Ndr. Ringgade og ved kvægtorvsvej gik sporet over en mark, hvor der i et hjørne stod tre personer og trykkede sig i noget buskads.

Klokken 00.47 blev de alle tre anholdt og sigtet for forsøg på brugstyveri. Det drejer sig om en pige på 17 år og to mænd på henholdsvis 30 og 22 år. De er alle tre fra Slagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.