Det var ikke mange nye oplysninger, som Københavns Politi kunen give, da der blev holdt et improviseret pressemøde på gaden ved Krudttønden på Østerbro kl. 18 lørdag aften.
Vicepolitiinspektør Henrik Blandebjerg oplyste, at der ikke på nuværende tidspunkt, er belæg for kalde lørdagens angreb på mødet i Krudttønden for terrorhandling, eller at der var tale om et attentat.
Henrik Blandebjerg fortalte, at en var blevet dræbt og tre såret under skyderiet. Den dræbte er en 40-årig civil mand, mens de tre sårede er politifolk.
Politiet leder efter gerningsmændende og er samtidig igang med at afhøre de mange øjenvidner til angrebet. Når vidnerne er blevet afhørt, er de frie igen.
– Hvis vidner har brug for psykologhjælp, så hjælper vi dem med det. Men ellers er de “fri som fuglen”, sagde Henrik Blandebjerg ved pressemødet.
Vicepolitiinspektøren havde ikke nogen oplysninger om gerningsmanden – eller gerningsmændende.