23. november 2024

Det bliver sjældnere og sjældnere, at betjentene bliver nød til at bruge peberspray. Det viser Rigspolitiets årlige opgørelse over brugen af politiets magtmidler.

Sidste år skete der et yderligere fald i antallet af gange som det lille – men effektive – magtmiddel kom i brug.

– Vi har flere år i træk oplevet, at der bruges mindre peberspray. Vi tror, at uromagerne er blevet bevidste om, hvordan peberspray virker, så vi behøver ikke længere bruge den for at dæmpe dem. Det er godt for både borgerne og politifolkene. Vi ønsker selvsagt kun at bruge det, når det er nødvendigt, siger politiinspektør Michael Engell Olsen, Rigspolitiet.

Dansk politi har brugt peberspray siden 2008. Lige siden det blev indført har Rigspolitiet fulgt udviklingen tæt.

– Det er noget vi har haft stort fokus på, både lokalt og nationalt. Vi har løbende drøftet det med medarbejderne for netop at sikre os, at vi kun bruger pebersprayen i de situationer, hvor det er den bedste løsning, siger Michael Engel Olsen.

Opgørelsen viser samtidig, at politiet også på andre områder har haft mindre behov for at bruge magt. Det gælder eksempelvis brugen af stav.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.