Københavns Politi har hele natten har efterforsket det voldelige overfald, der skete kl. 20.45.
Tre parkeringsvagter fra Center for Parkering udførte deres arbejde i gaden, da de blev overfaldet af 8-10 maskerede mænd, som alle var iført mørkt tøj. Overfaldsmændene kom fra selve Christiania. De medbragte køller, som blev anvendt som slagvåben mod de tre parkeringsvagter alt mens de råbte, at de skulle holde sig væk derfra.
En parkeringsvagt blev bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter, mens de to øvrige blev bragt til Amager Hospital. Alle tre er nu udskrevet.
Københavns Politi har kun et ringe signalement af de 8-10 gerningsmænd, og vil derfor gerne vil have henvendelser fra vidner, som har overværet overfaldet eller som måtte være i besiddelse af oplysninger derom. Man bedes ringe på 114.
– Københavns Politi anser hændelsen som en enkeltstående episode. Politiet er i tæt dialog med Center for Parkering med henblik på opfølgning af hændelsen, siger vicepolitiinspektør Ove B. Larsen, Efterforskningsenheden, Københavns Politi