Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man havde fået nys om, at der formentlig ville samles en del biler til en form for street-race i Nørre Alslev fredag aften.
Derfor holdt flere patruljer et ekstra godt øje med trafikken hen over de sene eftermiddagstimer og aftenen i og ved Nørre Alslev.
Det bar frugt, for politiet kunne skrive hele 48 færdselssager, der bl.a. handlede om venstresving forbudt, køretøjer, der støjede for meget, manglende sikkerhedssele, for høje hastigheder (klip), ugyldige kørekort, kørsel i påvirket tilstand, manglende forsikring, forkert lygteføring… og flere andre færdselsforseelser.