22. november 2024

Efter i flere dage i træk at have forstyrret nabolaget med høj musik fik en 21-årig mand lørdag aften beslaglagt en forstærker.

Beslaglæggelsen skete kort før klokken 22 på Slagterivej i Maribo – efter at politiet tidligere på aftenen havde henvendt sig på stedet for at få dæmpet musikken. I første omgang beslaglagde betjentene højtalerkablerne, men det var ikke tilstrækkeligt, for kort efter bragede musikken løs igen.

Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Men den 21-årig var tilsyneladende ikke tilfreds med politiet. I hvert fald lykkedes det ham at indkassere endnu en sigtelsen få minutter efter, da han passerede en politibil på Østre Landevej i Maribo, som han gav fuckfingeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.