Region Hovedstaden: Nu er det højsæson for julefrokoster og derfor kører politiet og kontrollører fra DSB op ydvalgte S-togs strækninger i december.
– En god aften skal helst ende lige så godt, som den begyndte, og erfaringsmæssigt ved vi, at der i julefrokostmåneden sker flere lommetyverier i og omkring S-togene særligt i aften- og nattetimerne, hvor passagerne af flere årsager kan være mindre årvågne end ellers, fortæller vicepolitikommissær Allan Lørup fra Nordsjællands Politi og fortsætter:
– Vi starter denne gang derfor vores Tryg Rejse indsats allerede kl. 22.00 for at nå ud til flere passagerer med vores budskab om, hvordan de med enkle midler selv kan gøre meget for at undgå at blive udsat for tyverier.
Postkort med gode råd:
Der er også blevet udarbejdet postkort, som DSB udleverer til passagerne. Postkortet, der har titlen “Her sover Jonas trygt, mens hans mobil er ved at stå af toget”, indeholder gode råd til, hvordan man får alle sine ting med sig hjem.
Politiet og kontrollørne er med toget i aften og i nat fra kl. 22 – 06 og er detsamme i morgen lørdag, samt frdag og lørsdg i næste weekend.