Rødby: I går klokken 8.45 stoppede politiets grænsekontrolafdeling en bil, der var på vej ind i landet ved Rødby Færge.
I bilen sad der to 28-årige mænd og en 24-årig kvinde – alle med ukendte adresser. Den ene af de 28-årige mænd var i besiddelse af et falsk Schengenvisum. Det betød, at den anden mand og kvinden blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, mens den 28-årige med det falske visum blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven.