Københavns Vestegns Politi beder om hjælp til at identificere gernignsmanden til et røveri mod Dominos Pizza på Taastrup Torv den 17.april.
Røveriet fandt sted klokken 22.08, da røveren kom ind i restauranten og med en kniv truede ekspedienten til at udlevere dagens omsætning.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, mellemøstligt af udseende, 170-175 cm. høj, almindelig af bygning, brun i huden og brune øjne, sorte øjenbryn. Han var iført sort jakke, med to mærker på højre arm.
Røveren havde hætten trukket op over hovedet og var desuden iført mørke joggingbukser, sorte sko af mrk. Adidas med hvide såler og sorte handsker.
Kniven, som røveren truede med, havde sort skæfte og en bladlængde på ca. 15 cm.
Gerningsmanden slap af sted med et mindre kontant beløb og løb efter røveriet fra stedet i ukendt retning.
Politiet har offentliggjort billeder af røveren fra overvågningskameraer i Domonis Pizza.
– Hætten gør det svært at se røverens ansigt på overvågningsbillederne, men vi håber dog, at der er alligevel er folk i offentligheden, der kan hjælpe os med at udpege manden, siger efterforskningsleder Jacob Ulrich Krogh.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen på telefon 43861448.