Politiet leder efter en mørk BMW efter en anmeldelse om skud med en splatterpistol i Odsherred.
Anmeldelsen kom torsdag klokken 18.24 fra en fodgænger på Rørvigvej i Nykøbing Sjælland. Ifølge anmelderen blev der affyret skud fra bilen, da den passerede ham, men han blev ikke ramt.
Fodgængeren oplyste desuden, at det var hans indtryk, at personerne i bilen kørte rundt og skød mod tilfældige personer i området.
En patrulje ledte efter bilen, men fandt den ikke.




