En 35-årig mand blev natten til søndag fulgt til toget af politiet med besked om at tage hjem til Ringsted.
Klokken 02.06 kørte politiet til en bar på Havnen i Køge, hvor en gæst – en 35-årig mand fra Ringsted – ikke ville forlade stedet. Manden opførte sig så aggresivt overfor dørmændende, at han blev bortvist fra stedet. Han vendte dog tilbage igen og derfor blev han frihedsberøvet af politiet og kørt til stationen med besked om at tage hjem.
Den 35-årige er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.