Politiet søger vidner til skudepisode i Ishøj

Ishøj: Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til skudepisode på Jægerbuen 14 i Ishøj kl. 18.42 i går aftes, hvor en 20-årig mand blev ramt.

Fire mænd fra Ishøj, 18, 20, 21 og 24 år, kørte ad Jægerbuen, da to forankørende biler – en grå stationcar og en lille sølvgrå bil – pludselig standsede, og flere mænd steg ud.

Et skud blev affyret mod dem, og den 20-årige, som var passager, blev ramt i venstre side af ryggen. De fire kørte hurtigt ned til enden af Jægerbuen, hvor de alle forlod bilen og løb i hver sin retning.

Politiet blev kontaktet og den sårede 20-årige kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling. Han er efterfølgende blevet opereret, og hans tilstand er stabil.

Politiet hører meget gerne fra vidner, som:

· Har overværet skudepisoden
· Har set to biler – en grå stationcar og en lille sølvgrå bil – omkring gerningsstedet og -tidspunktet

· Har oplysninger, som kan identificere gerningsmændene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.