Ringsted: Lokalpolitiet i Ringsted efterlyser vidner til et færdselsuheld på Sdr. Parkvej i lørdags.
Uheldet skete kl. 11.50 på Sdr. Parkvej ud for nr. 4.
En knallertkører, der kørte på en sort gammel Yamaha knallert og en grå Mercedes personbil var involveret i uheldet. I bilen var 3 personer.
Knallerten blev ramt af bilen, og knallertkøreren fik nogle skrammer.
Lokalpolitiet i Ringsted vil meget gerne tale med vidner, der har set uheldet. Ring til politiet på tlf. 114.