22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Et tip om salg af amfetamin fra en lejlighed i en ejendom i Vestergade i Roskilde, fik politiet til at lave en ransagning.

Det skete torsdag formiddag kort før klokken 11.

Med hjælp fra en narkohund blev lejligheden hos en 28-årig mand undersøgt og der blev på stedet fundet 36 gram amfetamin, 90 ml GHB samt mindre mængder af ecstacy, skunk og hash.

Derudover fandt politiet også en totenschlæger.

Ved samme besøg fik narkohunden fært fra en anden af lejlighederne. Den blev ligeledes ransaget, men uden at der blev fundet spor af euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.