23. november 2024

Fra i dag og frem til på søndag gennemfører politiet en landsdækkende målrettet færdselskontrol rettet mod hastighedsovertrædelser.

Kontrollen gennemføres ved hjælp af patruljering, kontrolposter og ved hjælp af Automatisk Trafik Kontrol (ATK).

Hastighedskontrollen støtter Rådet for Sikker Trafiks hastighedskampagne ”Sænk farten”, hvis mål det er at sætte fokus på, at det redder liv, når flere og flere bilister sætter farten ned på landevejene.

Rådet for Sikker Trafik har opsat skilte som i de næste tre uger vil møde bilisterne ude på vejene og opfordre dem til at sænke farten yderligere.

Kampagnen er især målrettet landevejene, hvor to ud af tre trafikdrab sker.

Generelt er gennemsnitsfarten på vejene faldet over de seneste år. Men for høj fart er stadig en af de største dræbere i trafikken, og halvdelen af dødsulykkerne på vejene kunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænsen eller kørte efter forholdene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.