Prostitution: Politiet var i går på besøg hos prostituerede i Sydsjælland og Lolland-Falster-politikreds.
Besøgene var en delaktion i forbindelse med den generelle indsats mod ”Prostitutionens Bagmænd”.
Aktionen foregik i hele politikredsen og skete i et koordineret samarbejde med SKAT, Center mod Menneskehandel (CMM) og Nationalt Efterforskningscenter (NEC).
Politiet kontrollerede ca. 20 adresser i hele politikredsen, men der blev hverken konstateret lovovertrædelser eller truffet kvinder med ulovligt ophold her i landet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.