Roskilde: Politiet valgte i aftes. at køre en beruset mand hjem efter en tur i byen.
Ved 19-tiden fik politiet en anmeldelse fra værtshuset Interpool, at man havde en 48-årig mandlig gæst, som som meget kraftigt insisterede på at ryge på stedet. Det ville man ikke have, så gæsten blev flere gange bedt om at gå udenfor og ryge, hvilket han dog nægtede.
Politiet kom til stedet og eskorterede manden ud. Kort efter fik politiet anmeldelse om, at manden nu var kommet tilbage, så politiet vendte også tilbage. Undervejs blev turen dog aflyst, idet andre gæster var blevet så trætte af den 48-åriges opførsel, at man selv havde hjulpet ham ud.
Et par timer senere var det så Ruder Konge Peberrenden på Skomagergade, der var blevet træt af den 48-årige. Han ville heller ikke der forlade stedet efter opfordring. Denne gang valgte politiet at køre den 48-årige hjem.