I denne uge holder laver politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.
Indsatsen, der starter i dag, støtter op om Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som et ud af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken.
Undersøgelser viser, at uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld.
Således fremgår det, ifølge Rigspolitiet, af statistikken over dødsulykker, at manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed har været medvirkende årsag i 38 procent af dødsulykkerne. Trafikanter har for ofte fokus på andre opmærksomhedskrævende ting end det at færdes i trafikken. Som for eksempel at tale i mobiltelefon, skifte cd, indtage mad og drikke, betjene gps eller afværge barnegråd.
Kontrollen fortsætter til og med søndag.