Lyngby: Politiet fandt i aftes liget af den 28-årige Nikolaj Dyrner, der har været meldt forsvundet siden 8. januar.
Ifølge Nordsjællands Politi så kørte flere patruljer ud til en lejlighed på Lyngby Hovedgade, efter politiets efterforskning havde ført frem til, at Nikolaj Dyrner skulle ligge død i lejligheden.
Politiet fandt også et lig og lejlighedens mandlige beboer blev anholdt og taget med til afhæring på politistationen.
Den anholdt bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Lyngby.