Politiet har i denne uge ekstra fokus på spiritus- og narkokørsel i forbindelse med påsken.
For mange danskere er påsken en højtid, hvor man mødes i festligt lag, og hvor der ofte indtages spiritus. Politiet opfordrer til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal køre bilen hjem efter festlighederne, eller at man tager en taxa eller bus hjem.
Spirituskørsel udgør fortsat en alvorlig fare for trafikanter i trafikken. På trods af, at det er blevet mindre accepteret at køre i påvirket tilstand, er der stadig spirituspåvirkede trafikanter i hver femte dødsulykke. Der er cirka ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket i let grad, og risikoen stiger eksplosivt med stigende promille.
Rigspolitiet oplyser, at størstedelen af landets politikredse deltager i påskens kontrol, der løber frem til og med 2. påskedag, mandag d. 10. april.
:NB: