Trafik: Midt- og Vestsjællands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel i Solrød, Greve, Køge, Roskilde og Lejre kommuner.
Tidligere i dag frarådede politiet al unødig udkørsel i de fem midtsjællandske kommuner på grund af snevejret.
Politiet oplyser at de større veje fortsat er meget glatte, ligesom flere mindre veje kan være svært fremkommelige.
Der vil derfor natten over være bæltekøretøjer i beredskab som kan yde assistance til politi, redningsberedskaber og ambulancer i de fem kommuner.