42-årig mand opbevarede 39 kilo heksehyl i rækkehus
Skibby: Poltiet beslagde lagde mandag eftermiddag 39 kilo heksehyl i et Rækkehus på Nordmandsvænge i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Rækkehusets 42-årige beboer var ikke hjemme under politiets aktion idet han sidder i fængsel.
Chefen for hærens ammunitionsrydningstjeneste Major Poul Nedergaard siger, at de 39 kilo heksehyl svarer til omkring fem kilo almindelig sprængstof.
– Hvis du er uheldig, og det hele siger knald, er fem kilo sprængstof rigtig meget. Et helt hus kan blive raseret, hvis det går af, og naboen vil blive noget overrasket. For væggene kan også blæse ind til naboerne på begge sider, og der er stor sansynlighed for, at de bliver dræbt, siger major Poul Nedergaard.
Heksehyl er ikke i sig selv ulovlige, men det er ulovligt at opbevare så store mængder som det var tilfældet i denne sag. Den 42-årige beboer er nu sigtet i sagen.
– rl