22. oktober 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Dansk Politi vil få lov til at benytte sig af nye værktøjer til at finde bagmændene til krænkende materiale med børn og unge.

Det skriver dr.dk.

Politiet skal konkret have lov til at fremstille børnepornografisk materiale, som så kan bruges til at skaffe politiet adgang til og mulighed for at optrævle netværk, hvor den slags materiale udveksles og produceres.

-Det her værktøj vil give politiet mulighed for at tiltvinge sig adgang til de organisationer og de fora, hvor man kan få skovlen under og rejse sager og få dømt rigtig mange bagmænd, som er med til at krænke rigtig mange børn både i Danmark og i resten af Europa, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til dr.dk.

Det seksuelle materiale af børn og unge, som politiet får mulighed for at fremstille, skal laves ved hjælp af kunstig intelligens og altså være uægte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.