Arkiv foto: politi.dk |
Politiet efterlyser vidner i voldsag hvor en 44-årig mand blev fundet blødende på en vej
Fakse: Efterforskningsafdelingen i Køge efterlyser vidner til en sag hvor en 44-årig mand blev fundet liggende blødende på Rønnedvej i Fakse.
Ifølge de lægeligeoplysninger har den 44-årige ifølge politiet pådraget sig en større fraktur i kraniet, bule i baghovedet, blå mærker på ben og arme m.v. Politiet er af den klare opfattelse, at den 44-årige har været udsat for vold.
Manden blev fundet lørdag d. 14. juli kl. 02.05 blødende, liggende på Rønnedevej ud for nr. 5 i Fakse.
Den 44-årige mand har ikke ønsket at afgive nogen forklaring, hverken til sygehuspersonalet eller til politiet.
Efterforskningsafdelingen i lokalpolitiet i Køge vil meget gerne høre fra vidner, der har overværet voldsepisoden eller som i øvrigt kan give oplysninger til sagen. Ring 114 eller 56651448
– ms