Københavns Vestegns Politi efterlyser to unge mænd med tatoveringer i ansigtet, som ifølge politiet er stukket af efter et færdselsuheld i Rødovre.
Uheldet skete ved 18-tiden her til aften på Tårnvej / Slotsherrensvej. Her kørte de to unge angiveligt over for rødt og påkørte en anden bil, så en kvinde blev fastklemt. Derefter stak de af fra stedet til fods.
De to unge beskrives som havende tatoveringer i ansigtet og være iført mørke jakker, brune bukser, army cut (kort i siderne, lidt længere på toppen).