København: Politiet efterlyser nu fire personer i forbindelse med et voldsomt røveri mod Al Rasoul Jewellery på Nørrebrogade mandag formiddag.
Ved røveriet lbev døren tilforretningen sparket ind, hvorefter tre af gerningsmændene råbte og skreg, samtidig med, at de truede indehaveren med en kniv.
Under håndgemæng med røverne, blev forretningens indehaver stukket i halsen med en kniv.
Gerningsmændene flygtede fra stedet i en ventende bil – en grålig Renault Laguna med svenske nummerplader- der holdt på Solitudevej ud for Restaurant Indian Corner.
Bilen blev kort efter fundet efterladt i Guldbergsgade tæt ved gerningsstedet.
Alle de efterlyste betragtes som farlige og bevæbnet.
De fire efterlyste beskrives som to sydlandsk udseende mænd, en sydlandsk udseende kvinde og en dansk udseende mand.
Politiet har valgt at offentliggøre overvågningsbilleder af de fire efterlyste. Billederne er taget på Københavns Hovedbanegård, inden røveriet.
Politiet modtager gerne oplysninger om de efterlyste personer eller andet i forbindelse med røveriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
– rl