Politiet efterforsker muligt bedrageri efter tagarbejde

En 54-årig mand fra Furesø anmeldte torsdag eftermiddag et muligt bedrageri efter besøg af tre mænd, som tilbød at male hans tag.

Ifølge Nordsjællands Politi talte de tre mænd engelsk med accent og tilbød at udføre arbejdet, hvilket den 54-årige accepterede.

Efter nogle timer krævede mændene først 42.000 kroner for arbejdet. Efter en diskussion blev de enige om en betaling på 25.000 kroner, som manden betalte via en udenlandsk kortterminal.

Da de tre mænd havde forladt adressen, opdagede den 54-årige, at taget ikke var blevet malet som aftalt.

Politiet oplyser, at de tre mænd kørte fra stedet i en sort stationcar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.