Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melder om, at årets Døllefjelde Musse Marked overordnet set forløb roligt og i god stemning.
Mange mennesker havde fundet vej til det populære marked, der blev afholdt i den forgangne weekend, og i betragtning af hvor mange mennesker, der var samlet på samme sted, var der ifølge politiet kun få, der overtrådte lovgivningen.
Det drejer sig om en, der blev sigtet for spirituskørsel, fem blev sigtet for overtrædelse om ordensbekendtgørelsen, en blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, en blev sigtet for salg af narko, en blev sigtet for brugstyveri, en blev sigtet for vold efter at have givet en anden blodnæse, en blev sigtet efter våbenloven, og en havde fået alt for meget at drikke og måtte en tur på skadestuen.