Hele landet: Når årets julebryg sendes på gaden i aften, betyder det traditionen tro, at politiet også rykker ud med alkometeret.
Den målrettede spirituskontrol begynder den 30. oktober og varer til den 31. Kontrollen foregår i hele landet og vil fortrinsvis koncentrere sig om byerne, hvor der sandsynligvis vil være en del mennesker i nattelivet på grund af julebryggen.
Under en tilsvarende J-dagskontrol sidste år blev 42 bilister sigtet for spirituskørsel, mens 12 knallertkørere måtte lade knallerten stå og i stedet følge med på politistationen for at afgive en blodprøve.