En 27-årig mand fra Præstø blev torsdag formiddag standset ved McDonald’s på Gammel Holstedvej i Næstved.
Det viste sig, at han var frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han to gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.