23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

To gange med få timers mellemrum blev en 79-årig mand fra Haslev torsdag standset af politiet og sigtet for kørsel uden førerret.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Første gang var på Grøndalsvej klokken 16.23 og anden gang blev den 79-årige standset på Torvet klokken 19.03.

Da han i april måned også var blevet sigtet for at køre uden førerret, blev hans bil derfor beslaglagt. Det kan politiet gøre tredje gang en bilist er sigtet for kørsel uden førerret.

Det er nu op til retten, at afgøre om bilen kan konfiskeres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.