Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer mod fupopkald fra Microsoft efter to borgere i politikedsen i weekenden var udsat for netop det.
De to borgere oplevede at blive ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Microsoft. Han fortalte at deres pc var blevet hacket, og at de skulle indbetale 49 kroner for at deres sikkerhedsprogram kom til at virke igen. Under indbetalingen fik manden kontrol over deres pc, hvor han kunne skrive og styre musen.
Efterfølgende har begge borgere opdaget, at der er hævet et beløb betydeligt stører end de 49 kroner. Derfor opfordrer politiet til, at man er meget opmærksom på dette og råder til, at man ikke udleverer password eller kontooplysninger.