Nordsjællands Politi går nu ud og advarer mod afpresningsforsøg efter man i løbet af weekenden har modtaget adskillige anmeldelser.
Anmelderne har oplyst, at de har modtaget en e-mail, hvori der står, at afsenderen er i besiddelse af en video af modtageren, som skulle have gang i en intim solo-hyggestund. Afsenderen truer med at offentliggøre videoen til modtagerens kontaktliste, medmindre modtageren indbetaler flere tusinde dollars i Bitcoins.
Nordsjællands Politi opfordrer til, at man blot sletter mailen.