23. november 2024

Nordsjællands Politi har torsdag morgen udsendt en advarsel om, at der er falske breve som ser ud til at være fra Nordsjællands Politi i omløb.

Flere borgere på og omkring Lyngbygårdsvej i Lyngby har modtaget et brev i deres postkasse, hvor Nordsjællands Politi angiveligt skulle være afsender.

Brevet påstår, at der har været flere hjemmerøverier i nabolaget, hvorfor politiet ønsker hjælp.

Afsender ønsker derfor på mail eller telefon at få oplyst navn, telefonnummer og cpr – nummer på modtageren af brevet, hvorefter de angiveligt vil blive kontaktet.

– Disse breve er IKKE fra Nordsjællands Politi, og vi fraråder på det kraftigste at tage kontakt til afsenderen hverken på det telefonnummer eller den e-mailadresse, der er oplyst i brevet, ligesom vi advarer mod at oplyse cpr-nummer på dette grundlag, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi oplyser, at man aldrig vil opfordre borgere til at skulle oplyse cpr-nummer på denne måde.

Politiet efterforsker nu sagen med de falske breve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.