Når 2015 render ud og 2016 begynder lukker politiekspeditionen i Rødby. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Selvbetjening og digitalisering har mindsket behovet for små enheder som nærpolitiekspeditioner meget.
Politiekspeditionen i Rødby, der i dag er bemandet tre timer hver onsdag kl. 14-17, nedlægges derfor fra 1. januar 2016.
– Der er ikke længere fornuft i at opretholde ekspeditionen hverken økonomisk eller servicemæssigt, og vi har derfor valgt at lukke ekspeditionen i Rødby den 1. januar 2016, siger politidirektør Lene Frank som understreger, at lukningen naturligvis ikke vil påvirke politibetjeningen af borgerne i Rødby.
Borgerne i lokalområdet kan i stedet benytte Lokalpolitiet i Nakskov, Lokalpolitiet i Nykøbing Falster eller Nærpolitiet i Maribo