Holbæk: Mandag ved middagstid, var en af politiets patruljevogne involveret i et færdselsuheld på Asmindrupvej i Vipperød ved Holbæk.Det skriver Holbaekonline.dk.
Patruljen ville standse en personbil, som kørte hasarderet og gav tegn til at bilen skulle standse. Bilens fører bremsede kraftigt op, med det resultat, at føreren i patruljevognen ikke kunne nå at standse og derfor ramte først personbilen og herefter en lygtepæl.
Føreren af personbilen – en 18-årig mand fra Tølløse – og tre passagerer, der alle er 23 år samt begge politifolk i patruljebilen blev kørt til tjek på skadestuen.
Den 18-årige fører af personbilen blev på hospitalet natten over og er nu udskrevet, de øvrige blev udskrevet efter behandling for knubs.