Bagsværd: Københavns Vestegns Politi har netop indledt en aktion mod bandemiljøet i Bagsværd-området.
Politifolk fra Københavns Vestegns Politi retter i øjeblikket en politiaktion mod bandefolk i Gladsaxe kommune.
– Vores aktion handler om narko og er et led i de sjællandske politikredses samlede indsats mod rocker- og bandemiljøet, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.
Udover at der ligger en længerevarende efterforskning forud for aktionen, ønsker politiinspektøren ikke at afsløre flere detaljer før senere på dagen.
Efterforskningen er foregået i samarbejde med Københavns Politi og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).