Politi tilstede med maskinpistoler

Lørdag aften ved 20-tiden rykkede maskinpistolbevæbnet politi ud til den lille by Undløse ved Tølløse.

Det skete efter naboer via 112 slog alarm om en 24-årig højtråbende mand, som knust ruder på sin bopæl med et slagvåben.

Et par naboer havde på grund af larmen opsøgt adressen inden politiets ankomst, men var blevet truet på livet af den 24-årige, der havde været bevæbnet med et slagvåben og muligt også en kniv.

Politiet kom frem til adressen, hvor naboerne og pårørende til den 24-årige var uskadte. Den 24-årige flygtede fra stedet, hvorefter politiet under den fornødne sikkerhed både for politipersonalet og de omkringboende begyndte eftersøgningen af manden, der ifølge oplysninger til politiet formentlig kunne anses for at være uligevægtig.


En ambulance blev tilkaldt som stand by, og politiet fik efter to timers eftersøgning med et større antal patruljer lokaliseret den 24-årige til Dr. Sells Vej i Dianalund. Herfra blev han bragt til en psykiatrisk skadestue med henblik på frivillig indlæggelse til fornøden behandling for sin uligevægtige sindstilstand.

Den 24-årige vil på et senere tidspunkt blive afhørt til sager om trussel på livet mod naboerne ved hans bopæl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.