Frederiksværk: Politi og Falck var i går ude og fange emuer i Frederiksværk.
Tirsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse som, at der gik fem løse emuer på Skovtoften. Der var tale om en mor og fire unger.
En politipatrujle kom frem til stedet, men det lykkedes ikke i første omgang at finde fuglene. Et vidne henvendte sig til patruljen og fortalte, at emuerne nu var på Sandstien.
Falck blev tilkaldt og sammen med patruljen, lykkedes det at fange 3 fugle, medens 2 fugle døde under aktionen af ukendte årsager.
Senere kom der en anmeldelse om, at der var set endnu en emu i området. Falck forsøgte af fange den, uden resultat.