Politi og brandvæsen angrebet med fyrværkeri i Kalundborg

Nytårsnat kl. 01.18 opstod der brand i en skraldespand på Klosterparkvej i Kalundborg, og ilden bredte sig til en nærliggende hæk. Der var samtidig fare for, at branden kunne sprede sig til en beboelsesejendom.

Flere politipatruljer og brandvæsnet blev sendt til stedet. Ifølge politiet var stemningen dårlig i området, og patruljerne blev beskudt med fyrværkeri og fik kastet kanonslag efter sig.

Politiet blev i området i en periode for at sikre brandvæsnets arbejde og for at sprede en gruppe på 30-40 unge, der affyrede fyrværkeri. Én person blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.