I forbindelse med boring til stolper til et nyt sommerhus på Højnæsvej i Sjællands Odde, kom der pludselig gas op af jorden.
Det var folk fra Geosyd Jordbundsundersøgelse, som arbejdede på stedet og stødte på en naturgaslomme 7-8 meter nede i jorden.
Da de observerede, at der strømmede gas op af hullet, satte de ild til for at se om det er gas, hvilket resulterede i en meterhøj flamme.
Ilden blev slukket og brandvæsnet blev tilkaldt.