Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man har sigtet en 54-årig mand fra Korsør for ikke at bruge mundbind i forbindelse med, at han onsdag aften hentede take away-mad fra et pizzeria i Korsør.
Politiet var til stede efter en anmeldelse om, at kunder og personale ikke brugte mundbind på stedet, og ejeren af stedet blev også sigtet for overtrædelse af bestemmelserne om brug af mundbind.
De står nu begge til en bøde for overtrædelserne.