Frederikssund: Politiet anholdt onsdag aften et 42-årigt pizzabud for spirituskørsel. Det skriver Hornsherred Avis.
Ved 20.30-tiden fik politiet en anmeldelse fra nogle borgere på Møllebakken, der havde tilbageholdt pizzabudet, fordi de mente han var spirituspåvirket.
En politipatrulje blev sendt til stedet og fik den 42-årige mand fra Jægerspris til at puste i alkometeret. Da det viste en højere promille end tilladt, blev det 42-årige pizzabud taget med, så han kunne afgive en blodprøve.