Slagelse: Personalet i Kvickly i Vestsjællandscenteret i Slagelse tilbageholdt mandag eftermiddag to piger, der havde en taske fuld af tyvekoster.
Der var tale om en 16-årig fra Albertslund og en 17-årig fra Ruds-Vedby, og det viste sig, at de ud over Kvickly havde besøgt Matas, Tiger og Bog&Ide, hvor de havde stjålet forskellige varer for omkring 3.700 kroner.
De to piger blev sigtet for butikstyveri, og både pigernes forældre og de sociale myndigheder blev underrettet.